Søg
  • Pia Frahm

Corona træthed – hvorfor reagerer vi sådan og hvad kan vi gøre?

Opdateret: maj 3

For tiden bliver jeg kontaktet af mange virksomheder, som efterspørger online kurser og oplæg om, hvordan de og deres medarbejdere håndterer de udfordringer, de har stået overfor i snart et år pga COVID 19. De efterspørger viden om, hvad det egentlig er, der sker med os og hvad vi kan gøre ved den, ofte negative, virkning, det har på os.

Nogle af hovedpunkterne fra mine kurser og oplæg, vil jeg gerne dele med dig her!

Hvad er det, der sker med os?

Mange af os oplever, at vi bliver ramt på vores motivation, vores kreativitet og initiativrighed, vores energi, vores produktivitet og effektivitet, vores humør og vores følelsesliv i det hele taget!

Vi kan også opleve, at det er langt sværere her under anden bølge at holde fast i optimismen og alle de gode råd, vi fik under første bølge. Det er der nogle gode grunde til. Det er nemlig ikke bare os, der har fået slappere rygrad i løbet af det sidste år.

Under første bølge blev vi godt og grundigt forskrækket. Vores alarmsystem blev aktiveret og vores opmærksomhed blev skærpet i forhold til, hvordan vi skulle håndtere det. Men vi stod også sammen og dermed blev vores fællesskabsfølelse aktiveret.

Da anden bølge så kommer med øget smittetryk og skærpede restriktioner, har vi allerede været i alarmberedskab i noget tid. Vi har brugt den energi, som vi indledningsvis havde fået ved at stå sammen mod den fælles fjende. Vi har afprøvet og igangsat alle de tiltag, som vi blev bedt om i foråret, så i stedet for at føle fællesskab i kampen, bliver vi nu desillusionerede. Vi er trætte, vi orker ikke mere social distancering og vi kan ikke se, hvilke nye kaniner vi kan hive op af hatten for, at det bliver nemmere at være i.

Som ved andre former for langvarig overbelastning og stress, så reagerer vores system, fordi vi har været i alarmberedskab i lang tid og situationen har været forbundet med usikkerhed om fremtiden. Vi ved ikke, hvornår det ender eller bare bliver bedre, og følelsen af, at der er udenfor min kontrol bliver større.

Så selve COVID19 situationen indebærer alle de ingredienser der skal til for at skabe en farlig stress-cocktail:

- En udefrakommende fjende (som skaber kamp-, flugt- eller frys-reaktion)

- En usynlig og allestedsnærværende fjende (vi kan ikke se Corona´en, så vi er nødt til hele tiden være på vagt)

- En uforudsigelige fjende (vi ved ikke hvornår det forandres, så vi kan ikke se lys for enden af tunnelen eller disponere vores kræfter, når ikke vi ved, hvor længe vi skal ’løbe’)

Hvis vi så tager den ekstra komponent med, at en af de mest anvendte strategier mod ’Corona-fjenden’ er social distancering, så er det svært for os som mennesker ikke at blive ramt af modløshed og begynde at miste mening og energi i hverdagen.

Social distancering er en udholdenheds-sport, som vi snart dyrket i et år, og selv den bedst trænede atlet inden for en hvilken som helst udholdenheds- og langdistancesport ville blive udmattet nu. Der er jo en grund til at man bruger social isolation i fx fængsler som straf. Det gør noget ved et flokdyr som mennesket, at vi bliver afskåret fra flokken og skal være alene. Arbejdsmæssigt betyder det, at vi ikke sparrer sammen i samme omfang som tidligere. Vi kan ikke spejle os i hinanden og vi kan ikke i samme grad afstemme os i forhold til hinanden. Helt basalt mangler vi den daglige uformelle og sociale omgang med hinanden, som giver os en følelse af at være en del af flokken. Det gør noget ved os og det gør noget ved vores samarbejde.

Det er så de barske facts i forhold til, hvad hele den her situation gør ved os. Men hvad kan vi så gøre, når nu der er så meget uforudsigelighed, som vi ikke kan gøre noget ved?

Hvad kan vi gøre?

Noget af det vi kan gøre – både overfor os selv hver især men også sammen i vores arbejdsfællesskab – er at forventningsafstemme og sætte vores succeskriterier realistisk i forhold til den ekstraordinære situation, vi står i. Vi skal være bedre til at realitetsteste og spørge os selv og hinanden, hvad er REALISTISK at nå, når vores energibeholdning måske ikke er lige så fyldt, som den plejer.

Det er et faktum, at det er mere mentalt krævende at være til lige nu. Derfor KAN og MÅ vi ikke forvente eller kræve af hinanden eller os selv, at vi hele tiden kan være lige så effektive, som vi plejer. Hvis jeg forventer, at jeg skal være lige så top-tunet og effektiv, som jeg plejer, så er der meget kort vej til følelsen af utilstrækkelighed. Og hvis den følelse sniger sig ind i min hverdag, så kan den forstærke en begyndende stresstilstand.


Vi kan godt yde en ekstraordinær indsats, når vi står i en ekstraordinær situation, så vi kan komme i mål og få opgaven klaret. Men når den ekstraordinære situation bliver ved måned efter måned og vi ikke kan se, hvornår vi er i mål, så kan vi ikke blive ved med at yde en ekstraordinær indsats. Hvis vi prøver det, fører det til en overbelastning i stedet. Det er netop derfor, at anden bølge føles så hård, fordi vi har allerede ydet ekstraordinært i lang tid og troede vi snart kom i mål, men det gjorde vi ikke og nu er energien ved at være brugt.

Der har i løbet af det sidste års tid være mange forskellige fagfolk ude og give gode råd til, hvordan man kommer bedst igennem Corona-krisen. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har også lavet et forskningsprojekt (MeSA – Mental Sundhed og Arbejdsfællesskaber under Coronakrisen), hvor de netop har undersøgt, hvad der er hjælpsomt for os at holde fast i og gøre i den nuværende situation og også udledt nogle råd. De råd handler bl.a. om:

- Skab dig en god struktur for hverdagen (og husk at hold pauser!)

- Forventningsafstem både med din leder og dine kollegaer – og meget mere end du plejer

- Vær tydelig med hvornår du har fri, og hvornår du er på arbejde (skab nogle markører eller ritualer)

- Kom ud i naturen og lav et afbræk fra at sidde derhjemme foran computeren

- Spis sundt og bevæg dig (som vi jo altid helst skal uanset Corona eller ej)

- Find andre måde at være sammen med dine venner og familie på. Plej det sociale

- Oprethold så meget normalitet som muligt, selvom meget ikke er, som det plejer


Udover ovenstående gode råd, så er det min erfaring ud fra mit mangeårige arbejde med stressramte, at der er nogle områder, hvor de fleste af os kan hjælpe os selv mere, end vi måske tror.

Det er nemlig mange af de samme teknikker, som er brugbare i almindelig stressbehandling, som også kan være yderst virksomme her. De teknikker handler bl.a. om:

· Bekymringsudsættelse – at træne dig selv i, at du har afgrænsede tidspunkter på dagen, hvor du lader din opmærksomhed være optaget af bekymringer. På den måde træner du dig selv i, at du er mere ’in charge’ over, hvornår du giver plads til bekymringer i dine tanker, og dermed også i dine følelser, og hvornår du ikke giver plads til det. Jeg ved godt, at det lyder meget nemmere sagt end gjort, men det er et spørgsmål om at have de rette teknikker til det og et spørgsmål om at øve sig.

· Single point of attention – igen her handler det om at træne din egen opmærksomhed. Du træner dig selv i, at du kan fastholde din opmærksomhed på én bestemt ting af gangen – deraf betegnelsen ’single point of attention’. På den måde hjælper du dig selv med at minimere tankemylder og ’monkey-mind’ og du opøver din koncentration og evne til at være den, der styrer dine tanker, fremfor dem der styrer dig.

· Brug kroppen og vejrtrækningen rigtigt – vores krop og især vores vejrtrækning er faktisk et af vore vigtigste redskaber til at minimere uro og stress. Der er en god grund til, at vi ofte siger, at det fysiske og det psykiske hænger uløseligt sammen, for hvis først vores system er i alarmberedskab og vores tanker er fyldt med bekymringer, så reagerer vores krop ved at få fysiske ’bekymrings-signaler’, som så igen forstærker vores bekymringstanker. På samme måde som vores krop og psyke kan forstærke hinanden i en negativ spiral, kan det også bryde den negative spiral. Så lær at bruge din vejrtrækning og din egen krop til at afspænde dit alarmsystem.

· Pauser af høj kvalitet – vi hører hele tiden, at vi skal huske at holde pauser og det skal vi også, for det er restitutionen der hjælper ethvert levende system med at kunne blive ved med at præstere. Fuldstændig som ved enhver form for fysisk træning, så ved vi godt, at det er ikke selve træningen der opbygger muskelmasse, det er derimod dagen efter, hvor vi restituerer, at muskelmassen kan opbygge sig selv til endnu større kraft efter gårsdagens træning. Og netop derfor er det vigtigt, at de pauser vi holder, faktisk har en vis restorativ kvalitet for os, for ellers er det omsonst! Du kan ligge nok så mange timer på sofaen, men hvis du ligger og er fyldt af bekymringstanker og spænder i kroppen, så har pausen ingen restorativ effekt. Så sørg for at finde ud af, hvad en kvalitativ pause er for dig. Hvad giver dig energi, ro, afslapning, nydelse. Med andre ord, hvad gør du, som gør dig selv godt!

· Finde andre menings-oaser – mange af de ting, som vi normalt oplever, giver os mening, er vi måske afskåret fra for tiden. Det sker meget nemt for os, at vores opmærksomhed hele tiden kredser om alt det vi ikke kan pt., alt det vi savner og alt det vi føler, vi har mistet lige nu. Her er det vigtigt, at vi hjælper os selv – og hinanden – med at finde andre og nye meningsoaser. Det kan både være svært og kræve lidt tid, men psykisk er det vigtigt for os, at vi har små menings-oaser i vores hverdag, som kan fungere som en slags honningdepoter, hvor vi oplever lidt glæde, energi, nysgerrighed osv. Især når vi oplever, at noget af det, der tidligere gav os energi og glæde ikke længere er tilgængeligt, har vi brug for at skabe det andre steder. Det kan måske være, at man kaster sig over at lære noget nyt (strikke, bage, løbe eller hvad det nu kan være) eller man fordyber sig i en allerede eksisterende interesse – uanset hvad, er det vigtigt for os at have de her små menings-oaser og at vi ikke resignerer og opgiver at skabe dem.


Der er mange ting, vi ikke kan gøre så meget ved lige nu, men der er bestemt også mange ting, vi faktisk kan gøre for os selv og hinanden. Men det kræver at vi får fokus på dem og hjælper os selv med at holde fast i dem, så ikke vi konstant glider tilbage i tankerne om det, vi ikke kan.

Ligesom alle jer andre håber jeg også inderligt, at Corona situationen snart forandrer sig, men indtil da; lad os hjælpe os selv og hinanden dér, hvor vi faktisk kan.

Hvis du eller din virksomhed har brug for lidt hjælp til det, så tag fat i mig!


19 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle