top of page

STRESSHÅNDTERING

Stress er i virkeligheden en helt naturlig reaktion. Det er en reaktion på en overbelastning, som vores psykiske og fysiske system oplever og reagerer på.
 

Alle kan få en overbelastningsskade – selv verdens stærkeste mand (eller kvinde) kan få en overbelastning, hvis der sættes for mange kilo på vægtstangen. Det er det samme, der gør sig gældende for stress.Så stress kan ramme os alle og det er derfor vigtigt at vide noget om stress, for at vi kan tage de rigtige forholdsregler og ikke få for mange kilo på vægtstangen.


På mange måder er stress ligesom en hvilken som helst anden fysisk overbelastning – en del af systemet bliver overbelastet og har brug for at få nedbragt belastningen og har brug for hvile og restitution for derefter gradvis at træne op igen.

For rigtig mange mennesker kommer stress som en slags akkumuleret overbelastning, hvor belastningen gradvis er blevet større og større hen over måneder og endda år og vi har vænnet os til det, tilpasset os og udholdt, indtil vores system til sidst siger fra. Det gør det ofte via nogle ret voldsomme fysiske og psykiske symptomer, som kan være ret skræmmende at opleve både for den stressede og for de pårørende.

 

Se alle mine meditations- og afspændingsvideoer her
 

Jeg har 20 års erfaring i at arbejde med stressforebyggelse og stresshåndtering. Jeg har både individuelle samtaleforløb med mennesker, der er stressramte eller på vej til at blive det og jeg arbejder også ude i organisationerne med at hjælpe både ledere og medarbejdere til at kunne forebygge og håndtere stress.  Uanset om vi snakker enkeltpersoner eller virksomheder, så er det vigtigt at have en viden om, hvad stress er, hvad der skaber det, hvordan man spotter det og have de rette redskaber til at kunne identificere den belastning, der skal skrues ned for og redskaber til, hvordan man gør det.

Min tilgang til stresshåndtering og det at arbejde med en overbelastningsreaktion, er meget konkret og handleorienteret. Den stressramte skal have den nødvendige viden for at kunne forstå sin egen reaktion og forstå, hvad man reagerer på og så skal man have hjælp og redskaber til at få nedbragt stressreaktionen i kroppen, så man kan begynde at justere og skure de steder i ens liv, hvor der skal skures for at undgå, at der sker en overbelastning igen.

Alle stress-forløb er selvfølgelig forskellige, fordi vi mennesker er forskellige. Men selvom alle forløb er forskellige, gennemgår de fleste stress-forløb følgende faser:

1

Indledende og afdækkende fase

Identificering af belastningsfaktorer, som har været udløsende for stresstilstanden samt vurdering af belastningsgraden (hvor alvorligt er det)

2

Rådgivende og behandlende fase

Hjælp til at nedbringe belastningsgraden. Dette sker både via en afdækning af, hvilke konkrete faktorer i hverdagen, der skal ændres nu og her, samt rådgivning omkring redskaber, som man selv kan gøre brug af, for at mindske belastningen. Derud over omhandler denne fase konkret hjælp til, hvordan man kan restituere det fysiske og mentale system, som bliver overbelastet, når man er stresset, og som man er nødt til at få ned på et normalt funktionsniveau igen for fremadrettet at kunne fungere optimalt.

3

Afsluttende og forebyggende fase

I denne fase er belastningen mindsket og restitutions- og helingsprocessen godt i gang, så man er klar til ar arbejde med konkrete redskaber til, hvordan man fremadrettet kan forebygge en overbelastning. I denne fase kan også ligge hjælp og rådgivning til at lave optrapningsplan til arbejdet, hvis man har været sygemeldt og sikre en god tilbagevenden til arbejdet.

om_mig_edited.jpg
bottom of page